Der er ikke meget tvivl i underholdningsdirektørens stemme, da han bliver spurgt, om Peter Mygind er vært til børnenes Melodi Grand Prix på lørdag.
"Helt sikkert," udbryder Jan Lagerman Lundme fra DR.
For en uge siden trådte Peter Mygind ellers ud af et fly og havde voldsomt ondt i sit venstre ben.
Han havde fået i blodprop i benet. Og lige nu humper han lidt på benet.
Men spørgsmålet er om alverdens børnefamilier kan se det, når de sidder klistret til skærmen på lørdag.
"Det ved jeg faktisk ikke rigtigt. Det kan godt være, han halter lidt, men han har ikke ondt mere, og han klarer showet," fastholder underholdningsdirektøren.
Men selvom Peter Mygind halter, så må han meget gerne være vært i showet.
"Det er jo en beslutning, han selv skal tage, men han er frisk og fit for fight, så han er vært på lørdag - heldigvis," siger Jan Lagerman Lundme.
MGP bliver sendt på DR1 på lørdag klokken 20.00