Hun nåede kun lige at dele utålmodigheden over den lille ny, før Olivia Salo i dag blev mor til lille Otto.
Værten fra Paradise Hotel og kæresten Sofus var sat til at blive forældre sammen i august, men skal altså nu fremover holde fødselsdagen i september.
Det afslører Olivia Salo på det sociale medie Instagram.
- Otto Salo Bjerg. Tillykke med fødselsdagen lille elskede perfekte dreng, 04-09-24, skriver Olivia til et billede fra en hospitalsstue, hvor man kan se de velkendte flag og bakken med mad og drikke, man som regel får efter en fødsel.
LÆS OGSÅ: Nu er begge gravide
Olivia Salos medvært på Paradise Hotel, Rikke Gøransson, er også netop blevet mor for første gang, nemlig den 1. juli.