Det var lidt af et scoop, da mandebladet M! i 1998 kunne præsentere en flot - og lidt afklædt - billedserie med Danmarks store badmintonstjerne.
En stribe af kendte danske kvinder foldede sig i de år ud på bladets forside, så som sådan var der ikke noget odiøst i billedserien med dengang 23-årige Camilla Martin.
Hos badminton-essets familie var reaktionen dog lidt anderledes, fremgår det af en video delt af TV 2.
Her bliver nogle af stationens værter forelagt de måske lidt pinlige situationer fra deres fortid.
Camilla Martin altså fortiden som forsidemodel, som hun kommenterer med et stort grin.
- Den var min mor dælme ikke tilfreds med. Der lå en telefonsvarerbesked så lang, da jeg kom hjem, siger Camilla Martin og fortsætter senere med et spørgsmål.
- Sådan ser alle jo ud på Instagram i dag, er det ikke rigtigt?
Andre på badmintonredaktionen Team Fjer bliver også konfronteret i videoen, som du kan se lige her.
Sportsværten på TV2 blev i 2013 optaget i Idrættens Hall of Fame - og bladet M! lukkede og slukkede iøvrigt i 2015.