Den amerikanske tv-stjerne Kim Kardashian har mandag indgået et forlig med finansielle myndigheder i USA for ulovligt at have promoveret kryptovalutaen EthereumMax.
Kardashian har indvilget i at betale 1,26 millioner dollar (over 9,6 millioner kroner) i bøder.
Hun skal have samarbejdet med EthereumMax om på en "vildledende måde" at fremme og sælge kryptovalutaen.
Realitystjernen havde ifølge anklagerne, der er rejst mod hende, ikke oplyst, at hun havde modtaget 250.000 dollar for at promovere kryptovalutaen.
EthereumMax er anklaget for vildledende markedsføring, der havde til formål at pumpe priserne op.
Ved retssagen, der bliver ført ved en domstol i Californien, er ledere i selskabet EthereumMax anklaget for at få berømte personer til at fremsætte falske eller vildledende udsagn om kryptovalutaen.
Kardashian skal ifølge anklagerne mod hende blandt andet have skrevet på Instagram, at det ikke var et finansielt råd, hun gav.
I opslaget delte hun angiveligt blot oplysninger om, hvad hendes venner havde fortalt hende om EthereumMax.
Trods navnet har EthereumMax ingen forbindelser til en af de mere kendte kryptovalutaer, Ethereum.
Kardashian blev sidste år skilt fra rapperen Kanye West.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.