Ikke meget overlades til fantasien på det billede, Annemette Voss, har delt på instagram. Blot en strategisk arm dækker for det allermest private, så hun risikerer næppe at komme på kant med Instagrams skrappe regler om nøgenhed.
– Kan man dele sådan et billede? Er jeg for nøgen? Hvad vil folk ikke tænke? Tror de mon, at jeg bare vil ‘udstille’ mig selv, skiver hun blandt andet til billedet, hvor hun er hoppet i havet og viser sin højgravide mave frem. Se det nederst i denne artikel.
Hun giver dog selv svaret:
– Men sagen er den, at jeg faktisk bare synes billedet er pis’hamrende flot og et rigtig godt billede af den råhed og naturlighed, der følger med det at bygge et liv inde i sin krop, lyder det.
Det er fjerde gang, Annemette Voss venter sig, og terminen er lige op over. Hun er sat til at føde i december.
Mens Voss, der slog igennem på skærmen, da hun vandt ”Den store bagedyst, har prøvet det med at sætte småfolk i verden tre gange før, er det første gang, hendes nuværende mand, Micky Fridtjoff, skal være far.