Hvis den danske bladtegner tegner Muhammed igen, så må han dø.
Sådan lød opfordringen fra en lille lyserød kanin forleden i et børneprogram på den palæstinensiske tv-station al-Aqsa. Episoden udløste stor forargelse verden over.
Men nu erkender tv-stationens direktør, at der var tale om en fejl.
- Programmet var sendt direkte, og tingene kom ud af kontrol. Den oprindelige idé var, at vi skulle snakke om tegningerne og forklare, at profeten ikke ser sådan ud, som de viser ham, siger direktøren, Hazem Shaaraw, til den norske netavis Klassekampen.no.
Direktøren lover at indføre bedre kontrolrutiner for programmrne fremover .
- Også når de blir sendt direkte, siger Hazem Shaaraw.
For nogle måneder siden kom al-Aqsa tv i modvind, da en Mickey Mouse-figur sagde, at han ville æde jøderne .
- Udtatelserne må ikke forstås ordret. Israel har besat os, og vi vil kæmpe mod dem, som dræber os hver dag, siger Shaarawy til Klassekampen.no på en telefon fra Gaza.