Ikke siden opmålingerne begyndte i 60'erne har de svenske farvande været så tilfrosne i begyndelsen af april.
Det skaber blandt andet problemer i den stockholmske skærgård.
Her sejler færgerne stadig efter vinterplanen, selv om det egentlig er forår, simpelthen fordi isen stadig skaber store problemer, og det har resulteret i en række aflysninger.
Alle isbrydere arbejder på højtryk, men myndighederne regner med, at det først bliver forår - altså i sejlplanerne - i slutningen af april.