Den sidder fortsat på hans finger; vielsesringen der knytter Peter til Amalie. Men selve ringen symboliserer ikke et ægteskab. Peter og Amalie blev nemlig aldrig gift. Deres bryllup var blot spil for åben skærm.
"Det er jo ikke nogen hemmelighed for hverken medier eller Peter og Amalie, at det, vi arrangerede, var en ceremoni," fortæller administrerende direktør i produktionsselskabet bag tv-serien, Mastiff, Mads Ulrick Holmstrup, til Newspaq.
Han undrer sig over, at det overhovedet har været et tema om, hvorvidt de to nu skal skilles.
"Skulle Amalie og Peter have været rigtigt gift, skulle de naturligvis have været rundt i Mexico for at udfylde formelle bryllupspapirer, og det var der ikke nogen af dem, der ønskede på det pågældende tidspunkt," forklarer han.
Ekstra Bladet skriver i dag, at Amalie siger, Mastiff direkte frarådede hende at blive gift med Peter. Men det vil tv-direktøren ikke forholde sig til.
"Jeg vil ikke blandes ind i denne her sag. Det er noget, de to selv må afklare," siger Mads Ulrick Holmstrup.
Men et program om en fiktiv skilsmisse som efterfølger til programmet om det åbenbart fiktive bryllup, ligger ikke lige og tryller sig om til tegn på en manuskriptblok.
"Umiddelbart er der ikke planer om flere programmer med Amalie," slutter Mads Ulrick Holmstrup til Newspaq.