Dommer Thomas Vejlgaard burde have haft det røde kort fremme, men så ikke, hvad der skete 57 minutter inde i SAS Ligakampen i søndags mellem Brøndby IF og Esbjerg fB.
Men tv-optagelser afslører nu, at Esbjerg fB s angriber, Njogu Demba-Nyrén, efter en hovedstødsduel, langede en albue i brystet på Brøndbys forsvarer Morten Rasmussen.
På det grundlag har DBU s DM-diciplinærudvalg valgt at give Njogu Demba-Nyrén to spilledages karantæne.
Og Thomas Vejlgaard er - efter at have set optagelserne - enig i DBU-afgørelsen.
- Havde jeg set og vurderet albuestødet, hersker der ingen tvivl om, at Demba-Nyrén var blevet udvist for at gøre sig skyldig i voldsom adfærd, siger han.
Sidste år benyttede DBU i to tilfælde tv-optagelser til at at uddele advarsler og karantæne efter kampene.