Martin Grodon Iversen, der i 2018 blev kendt fra ”Landmand søger kærlighed”, har solgt sin gård i Vojens.
Det skriver Boliga.
Ifølge Tinglysning.dk har tv-landmanden fået 10.350.000 kroner for gården, og den nye ejer overtager boligen til april.
2024 har på papiret været en hård start for Martin Grodon Iversen. Den 18. januar kunne man ifølge Statstidende kontrastere, at hans virksomhed var gået konkurs. Hvorvidt boligsalget har noget at gøre med dette, vides ikke.
Da Martin Grodon Iversen deltog i det populære datingprogram, gjorde han noget, som ikke var set før. Han sendte nemlig de fem kvinder hjem, fordi han ikke mente, de lignede dem på de tilsendte billeder.
Landmanden udbrød det efterhånden legendariske citat: "Jeg har ikke fået den vare, jeg har bestilt".
Efterfølgende ændrede TV2, som sender programmet, reglerne, så deltagerne skulle sende billeder af både ansigtet og hele kroppen.