Gordon Ramsey er ikke i tvivl, havde han ikke haft hjelm på, da han i ugens løb cyklede rundt i Connecticut, havde han ikke været i live i dag.
Det skriver han den kendte TV-kok i et opslag på Instagram.
– Denne uge havde jeg en virkelig grim ulykke, der rystede mig. Jeg er heldig at være i live, lyder det fra skotten i en video på det sociale medie.
Her fortæller han, at han er ok, men løfter så op i sin kokkejakke og afslører et enormt lilla mærke på den ene side af kroppen.
– Jeg er ok, og har ikke brækket noget. Men min krop ligner en lilla kartoffel, skriver han.
Han roser personalet på det hospital, der tjekkede ham – og opfordrer samtidig alle cyklister til at bruge hjelm. Uanset hvor kort, cykelturen måtte være.