Årets sidste galla-udgave af tv-programmet Deal No Deal endte med en gevinst på 710.000 kroner. Den forærede de to deltagere til Julemærkefonden.Julemærkefonden fik en kontant ekstragave til jul, da efterårets vindere i Deal No Deal igen mødtes i studiet i en gallaudgave for at spille med Casper Christensen om den store gevinst. Denne gang gik gevinsten, der endte med at blive på 710.000 kroner, til Julemærkefonden, der driver fire julemærkehjem i Danmark. Det fortæller TV 2 i en pressemeddelelse.De to deltagere, som blev udvalgt til at spille i Deal No Deal Galla , var den 30-årige vagtcentralmedarbejder Carina Nielsen, Smørum, og den 30-årige kontorbetjent hos Københavns Energi Branko Nuñes, København. Netop disse to var i efteråret den bedste kvinde og den bedste mand til at udvælge kufferter med høje pengebeløb.I et nervepirrende spil endte de onsdag aften med at tage imod bankens tilbud på 710.000 kroner for deres kuffert. Med på bænken - som supportere og rådgivere - havde Carina og Branko efterårets øvrige deltagere i Deal No Deal .»Det kan godt være, nogen tror, det er nemmere at spille om andres penge, men sådan er det ikke. Det opleves som et større pres,« siger Carina Nielsen.Julemærkefonden driver landets fire julemærkehjem, hvor børn, der er kørt fast i dagligdagen ¿ f.eks. med store problemer i skolen eller i hjemmet ¿ tilbydes et pusterum.