Sara Lygum, som de fleste danskere kender fra TV 2-programmet ”Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed” har fundet en ny kæreste. Det fortæller hun til Billed Bladet.
Hun har siden 2015 dannet par med Jesper Staal, men de to er altså i al hemmelighed gået fra hinanden. Til ugebladet afslører hun, at bruddet allerede skete sidste år.
Nu banker hendes hjerte for en ny mand, der hedder Jonas. Forholdet er nyt og boligeksperten holder kærlighedskortene ret tæt til kroppen.
Hun vil dog gerne sige til ugebladet, at hun mødte den nye kæreste da hun mindst ventede det, og at hun er meget glad for tiden.
- Jeg er glad og har det rigtig godt, siger hun til Billed Bladet.
Sara Lygum er mor til to børn, som hun har fra et tidligere forhold. Hun og børnenes far bor i samme område i Odense.