Det var ren lykke og smukke omgivelser, da Carroline Fleming - kendt som tv-baronessen - viste sit liv på Valdemar Slot frem på TV 2.
Men nu er idyllen ifølge Se & Hør krakeleret, da Caroline Fleming angiveligt er flyttet fra sin millionærmand Rory Fleming.
Caroline er flyttet fra parrets fælles gods i Oxfordshire og ind i en lejlighed i London, hvor hun har taget parrets to børn med sig.
Bruddet er en stor overraskelse, da parret på tv-skærmen virkede meget lykkelige. Men ifølge Se & Hørs kilder går parret fra hinanden, fordi Caroline Fleming ikke kan leve med sin mands "klassisk britiske overklassemanerer" og hans manglende engagement i parrets fælles børn.
Rory Fleming er blandt arvingerne til James Bond-forfatteren Ian Flemings store formue. Ifølge Se & Hør er separationspapirerne gået igennem, men hvis skilsmissen bliver en realitet, så ligger der nok et kæmpe økonomisk slagsmål forude.
Det er Caroline Fleming, der ejer Valdemar Slot, som er gået i arv i familien. Men økonomien på slottet har i mange år været vaklende, og det er uden tvivl familien Flemings formue, der har bidraget til Carolines omfattende istandsættelse af slottet, som man har kunne følge på tv.
Tv-baronessen har ikke selv kommenteret på skilsmisse-rygterne.