En sprængt blindtarm har spændt ben for TV 2-vært Daniel Svensson og kærestens kærlighedsferie til Rom.
I stedet måtte den tidligere håndboldspiller haste på hospitalet, hvor kirurger har haft ham på operationsbordet.
Det skriver Daniel Svensson på Instagram.
- Jeg skulle have været med Caroline i Rom, men i stedet sprak blindtarmen, og nu skal den så ud. Tarveligt bytte, men det er livet, skriver han til et billede, der viser ham liggende i en hospitalsseng på Bispebjerg Hospital.
Kort tid efter var operationen, hvor kirurger fjernede både blindtarm og lavede en udrensning af bughulen, så veloverstået, at Daniel Svensson kunne posere oprejst i sit hvide hospitalstøj.
TV 2-værten skriver, at han ser frem til at komme hjem til kæresten, selv om det ikke bliver lige med det første.
- Jeg kommer dog først hjem efter lidt dages indlæggelse, antibiotika ad libitum og et fald i mit infektionstal, skriver han og tilføjer, at han har det fint.
Det er ikke første gang, at den 40-årige TV 2-vært og tidligere håndboldspiller har været i kontakt med sundhedsvæsenet.
Daniel Svensson blev nemlig ramt af lymfekræft i 2012 og igen i 2016. En sygdom, han er blevet erklæret rask for igen.
/ritzau/
Af Pernille Fugl Asmussen, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.