Nu tørner de bedste af de værste deltagere i "Stormester" sammen i en specialudgave af TV 2's populære underholdningsprogram.
Deltagerne er skuespiller Sofie Jo Kaufmanas og komikerne Linda P, Thomas Warberg og Jacob Taarnhøj.
Den sidste deltager kom TV 2 tidligere på dagen til at afsløre ved en fejl. Vedkommende er med i den kommende ordinære sæson, som bliver den sjette i rækken.
Det fremgår af den officielle Instagram-profil tilhørende programmet.
- Vi beklager tidligere spoilers! Her er nu fire ud af de fem deltagere, der medvirker i "Stormester - en chance til". Den femte deltager medvirker i sæson seks, og derfor venter vi med at løfte sløret for, hvem det er.
I "Stormester" skal fem kendisser løse finurlige opgaver såsom at få en isblok til at smelte hurtigst muligt og få et lys til at brænde hurtigst ud.
Løsningerne bliver bedømt af programmets såkaldte stormester, som er komikeren Lasse Rimmer.
Hverken Sofie Jo Kaufmanas, Linda P, Thomas Warberg, Jacob Taarnhøj eller den femte og stadig hemmelige deltager har scoret særligt mange point, da de deltog i de ordinære udgaver af "Stormester".
- Gør det bedre end sidst, lyder hovedopgaven i særsæsonen.
Endnu en specialudgave af "Stormester" er på vej. Vindernes vinder skal nemlig kåres.
Vinderen af første sæson var komikeren Christian Fuhlendorff, mens X Factor-værten Sofie Linde snuppede titlen i anden sæson.
I tredje sæson endte komikeren Victor Lander øverst på podiet.
I fjerde sæson sejrede sanger og satiriker Annika Aakjær, mens den seneste sæson, den femte i rækken, blev vundet af komikeren Jonas Mogensen.
Der er som nævnt også en sjette ordinær sæson på trapperne.
Her dyster satiriker og iværksætter Simon Jul mod den nye Vild med dans-vært Martin Johannes Larsen, komikeren Eva Jin, skuespilleren Julie Rudbæk og tv-værten Sebastian Klein.
Det er en af de fem, som er med i "Stormester - en chance til".
/ritzau/
Af Grith Larsen, Ritzau Fokus
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.