Nyhedsavisen konkluderede 20. december, at seertilslutningen til TV 2 NEWS var skuffende i lørdags – på dagen for urolighederne på Nørrebro. Den konklusion bygger imidlertid på en bevidst fejlfortolkning af seertallene. TV 2 NEWS ses både på kanalens egen frekvens og på TDC s ekstrakanal, og i løbet af lørdagen var der 587.000 seere, som så med på TV 2 NEWS i mindst ét minut. Det tal er bestemt ikke skuffende. Mere end en halv millione seere på NEWS en lørdag i december viser, at der er et behov og en berettigelse for en dansk 24-timers nyhedskanal, når der sker væsentlige begivenheder. Da der i lørdagsvar flest seere, så 100.000 med på TV 2 NEWS. I tidsrummet mellem klokken 16.30 og klokken 21.00, mens urolighederne på Nørrebro stod på, var antallet af brugere på kanalen i alt 354.000. TV 2 NEWS var i disse timer dermed mere end dobbelt så stor som både TV3, TV3+, Kanal 4, Kanal 5 og TV 2 Zulu. I tidsrummet mellem klokken 18 og 19 var kanalen større end TV3, TV3+, Kanal 4, Kanal 5 samt Discovery tilsammen! Skuffende for hvem – andre end Nyhedsavisen?