Nyhedsavisen skrev i går, at antallet af brugere af TV 2 NEWS er halveret siden starten, og her valgte avisen øjensynligt at genbruge oplysninger fra politiken.dk. Oplysningerne er dog ikke rigtige. Hver dag bruges TV 2 NEWS af cirka 225.000 danskere i gennemsnit, og hver uge er omkring 700.000 forskellige danskere inde at se kanalen i mindst ét minut.
Når det gælder seningen på TV 2 NEWS’ egen frekvens, er der faktisk tale om en stigning i brugen af NEWS siden december 2006, hvor antallet af daglige brugere – for eksempel i uge 50, som politiken.dk henviser til – var 188.000.
I december kunne TV 2 NEWS også ses gratis på TDC s ekstrakanal, men denne sening er naturligvis bortfaldet efter nytår.