Ole Neumann er gået bort i en alder af 77 år.
Det meddelte den ikoniske "Far til fire"-skuespillers samlever tidligere i dag.
Nu har TV2 ifølge billed-bladet.dk valgt at markere dødsfaldet allerede i aftenens sendeflade.
LÆS OGSÅ: Skuespilleren bag Lille Per er død.
På TV 2 Charlie mindes man således Ole Neumann ved at sende den første "Far til fire"-film fra 1953.
Filmen begynder klokken 20.45 og det betyder at en anden dansk klassiker, "Hurra for de blå husarer", udgår og vil blive vist på et andet tidspunkt.
Ole Neumann vil især blive husket for sin rolle som Lille Per i de første otte film om "Far til fire".
Ole Neumann blev født i København i 1947 som adoptivsøn af den københavnske fiskehandler Helmer Neumann, der havde Tranehavens Fiskehus i Sydhavnen.
Hans mor var Julie, der dels hjalp til i forretningen og dels arbejdede på Heinrich Jessens chokoladefabrik.