Flere føler sig så økonomisk pressede, at de tyr til lukkede grupper på Facebook, hvor de efterspørger lån.
Beløbene varierer fra få tusinde kroner til op mod 50.000 kroner.
Fælles er, at renterne er ekstremt høje, hvilket også gør lånene ulovlige.
Det siger Ida Marie Moesby, der er forbrugerøkonom i Nordea.
- Det er ikke i sig selv ulovligt at låne penge af folk eller låne andre penge. Men problemet med de her lukkede facebookgrupper er, at der er tale om nogle lån, som er helt urimelige og med meget, meget høje renter
- Der er også mange, som har svært ved at gennemskue konsekvenserne. Kommer der for eksempel nogen og banker på min dør om to uger, hvis jeg ikke betaler, siger hun.
På Facebook er der en lang række grupper, der fungerer som låneforum mellem private. Grupperne har fra få medlemmer til op mod 12.000.
- Jeg har brug for 2000 kroner. Jeg kan betale 3000 kroner tilbage den 30/12, lyder det eksempelvis i et opslag i en af grupperne.
Og lignende opslag er der mange af.
Mange af grupperne eksisterer dog kun i en periode, før de bliver slettet, og ofte opstår der nye gruppe.
Det gør ifølge Ida Marie Moesby også grupperne svære at føre tilsyn med.
Tendensen med lån på sociale medier har været stigende i en række år og kan skyldes flere stramninger på det etablerede lånemarked.
I Danmark reguleres lånemarkedet af kreditaftaleloven. Den gælder, når en kreditgiver yder lån til en forbruger.
Der er ifølge kviklånsaftalen fra 2019 krav om, at alle udstedte forbrugslån højst må have en årlig omkostning i procent (åop) på 35 procent og endda 25 procent, hvis långiver markedsfører lånet.
Desuden blev der i 2023 indført nye regler for kreditgivning, som gælder for blandt andet køb nu, betal senere-lån.
Det betyder, at kreditgivere skal foretage mere detaljerede kreditvurderinger af kunders økonomi, før de må godkende dem til et lån. Ligesom man skal have et større rådighedsbeløb end tidligere for at blive lånegodkendt.
De strengere krav har betydet, at langt færre kunder kan godkendes til eksempelvis mindre forbrugslån.
Det oplever virksomheden Viabill, der er markedsledende på køb nu, betal senere-lån i Danmark.
- Vi er nødt til at afvise næsten alle nye låneansøgninger på grund af stramningerne i kreditvurderingskravene.
- Det er absurd, at vi i praksis skal kreditvurdere en kunde, der vil låne 1000 kroner på samme måde, som en der vil låne en halv million til et hus. Reguleringen burde være proportional med lånebeløbet, siger Jan Lytje-Hansen, der er administrerende direktør i Viabill.
Jan Lytje-Hansen understreger, at Viabill gerne kreditvurderer deres kunder, men at lovreguleringen har fået utilsigtede konsekvenser.
Det er det danske finanstilsyn, som skal sikre, at låneudbydere overholder ÅOP-grænsen samt de strengere krav til kreditvurdering i samspil med Forbrugerombudsmanden.
I praksis er det dog ikke tilfældet med det grå lånemarked, da lånene foregår i lukkede facebookgrupper.
Finanstilsynet oplyser til Ritzau, at det ikke overvåger lån, der udbydes på Facebook.
Det skyldes, at "Finanstilsynet kun fører tilsyn med forbrugslånsvirksomheder, mens lån mellem private personer ikke er omfattet af vores tilsyn".
Ifølge erhvervsminister Morten Bødskov (S) er Finanstilsynet ved at undersøge "udbuddet af forbrugslån på digitale medier til bunds".
/ritzau/