Et dansk kursusfirma har fået en rekordstor bøde på 800.000 kroner for at sende 38.500 spammails.
Bøden er den hidtil største, som en dansk domstol har idømt en virksomhed for at overtræde forbuddet mod spam.
Det oplyser Forbrugerombudsmanden i en pressemeddelelse. Bøden blev givet i en sag i Københavns Byret 7. februar.
Firmaet hedder Institut For Personaleudvikling, og det sendte de mange mails i 2014 og 2015. De indeholdt reklamer for arrangementer og konferencer.
De uønskede meddelelser lokkede med "LEAN Administration - skær ind til benet", "Lær at brænde igennem med dit budskab" og "High Performance Team - Forøget produktivitet".
Men der var også en masse andre tilbud. "Sidste chance for at se Chris MacDonald" kostede således 3998 kroner. Og prisen for "B.S. Christiansen: Sundhedskonferencen 2015" var 3500 kroner.
Forbrugerombudsmand Christina Toftegaard Nielsen er glad for afgørelsen, fordi den slår fast, at virksomheder ikke bare må overdynge folk med mails.
- Spam er noget af det, vi modtager rigtigt mange klager over, og det er dermed noget, som folk føler sig meget generet af. Forbuddet mod spam er fastsat for at beskytte vores privatliv.
- Der er derfor vigtigt, at retten har fastslået, at virksomheder risikerer store bøder ved at sende spam, siger hun i en pressemeddelelse.
Bøder for spam bliver i udgangspunkt sat til 100 kroner per mail eller sms, og i den konkrete sag ville det have givet en bøde på 3,85 millioner kroner.
Det ville ifølge retten være uforholdsmæssigt højt, og derfor er bøden blevet sat ned.
Institut For Personaleudvikling er gået konkurs i 2017. Firmaet var derfor ikke til stede i retten.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.