Pensionisterne kan se frem til en betydelig økonomisk forbedring i 2025.
Her vil folkepensionen stige med 3,9 procent, skriver Ekstra Bladet med Forsikring & Pension som kilde.
Det er den største stigning i 15 år, og betyder at flere hundredetusinde pensionister får op mod 12.500 kroner ekstra til næste år.
Derudover vil pensionister, der modtager pensionsudbetalinger i markedsrente, opleve en bonus, da ydelsen forventes at stige med syv procent næste år.
Det er det seneste års afkasts, om smitter af på den udbetaling de får fra deres pensionsselskab.
- Mange kan derfor se frem til en betragtelig stigning i de årlige udbetaling fra pensionsopsparing, siger cheføkonom Mads Moberg Reumert fra Danica Pension til avisen.
Selvom der kan være lidt modregning i folkepensionen, vil mange pensionister opleve en væsentlig indkomststigning.
Folketinget har også vedtaget en forhøjelse af ældrechecken til 25.700 kroner, hvilket yderligere forbedrer pensionisternes økonomiske situation.