Køen var blevet mere end 100 meter lang, inden isbjørnen Knut blev lukket ud til den afventende offentlighed, skriver Aftonbladet.
Knut fik fredag sin debut foran verdenspressen, men det var et noget andet syn, der ventede den lille bjørn i weekenden. Over 10.000 mennesker var nemlig mødt op for at få et glimt af den første isbjørneunge, der er blevet født i Berlin Zoo i løbet af de seneste 30 år.
15 måneder gamle Knut vandt de fleste af verdens hjerter, da han efter at have dræbt sin tvillingebror blev afvist af sin egen mor.
Berlin Zoo afviste flere dyreelskeres krav om at aflive Knut, fordi moderen ikke ville kendes ved ham. Derfor har dyrepasserne plejet den lille og blandt andet fodret ham med sutteflaske.