Det rwandiske folk samlede sig søndag til en alvorlig mindehøjtidelighed for de 800.000 tutsier og hutuer, der blev dræbt under folkedrabet i Rwanda for 25 år siden.
Højtideligheden markerer begyndelsen på en ugelang række af begivenheder for at mindes de døde.
Rwandas præsident, Paul Kagame, lagde en blomsterkrans ved mindepladsen Gisozi Genocide i hovedstaden Kigali, hvor 300.000 rwandere ligger begravet.
Her blev sange sunget, digte reciteret og Kagame holdt tale.
- Vores vigtigste forpligtigelse er, at historien ikke gentager sig. Vores kroppe og sind bærer amputationer og sår, men ingen er alene. Sammen har vi syet flossede tråde af vores sammenhold sammen til et nyt tapet, sagde Kagame ifølge The Guardian.
Paul Kagame blev hilst på af Europa-kommissionsformand Jean Claude Juncker og formanden for Den Afrikanske Union, Moussa Faki Mahamat.
Søndag aften og nat gik over 2000 personer med lys fra parlamentet til det nationale fodboldstadion.
Alice Mukarurinda deltog. Hendes barn blev dræbt under folkedrabet af hutuer. Hun har tilgivet deres handlinger.
- Vreden kan aldrig give dig fred. De, der dræbte min familie, har undskyldt, og jeg har tilgivet dem. Fremtiden er vigtig for os, sagde hun til højtideligheden.
Folkedrabet blev indledt, efter at et fly med den daværende præsident, hutuen Juvenal Habyarimanas, blev skudt ned, netop som det lagde an til landing.
Det skete 6. april 1994 og var det, der for alvor antændte vreden hos hutuerne, der i årtier havde følt sig dårligere behandlet end tutsierne.
Ved morgengry næste dag gik hutuer på gaderne, og i omkring 100 dage stod drab på dagsordenen. Med køller, macheter og pistoler blev 10.000 dagligt hakket ihjel, skudt eller brændt levende.
Da drabene endelig ophørte, flygtede mange af gerningsmændene ud af landet.
Omkring 70 procent af Rwandas tutsier blev dræbt, hvilket var ti procent af den samlede befolkning.
Folkedrabet ophørte i juli 1994, da den tutsi-ledede oprørsgruppe Rwandan Patriotic Front (RPF) kom ind fra Uganda og tog kontrol over landet.
/ritzau/