Jeg er ikke overbevist om, at Inger Støjberg bevidst brød loven i sagen om tvangsadskillelse af unge flygtningeægtepar - men jeg ved, at der er tusind andre gode grunde til, at hun er en katastrofe som udlændinge- og integrationsminister!
Lad mig bare pege på fem af de værste ting, som Støjberg står for:
For det første - hun kan ikke døje muslimer:
Jeg har mange gange lovet at give en is til den fra Venstre, som kan vise bare ét - bare et sølle - eksempel på, at Støjberg har sagt noget pænt om danske muslimer.
Ingen - ingen overhovedet - har nogensinde formået at komme med et eksempel. Aldrig siger hun noget pænt. Aldrig fremhæver hun forbilleder, som gør det godt - selvom listen er endeløs fra de unge studenter med topkarakterer over sangerne Basim og Isam B, fodboldlandsholdsstjernerne Nadia Nadim og Riza Durmisi til ildsjæle som Natasha Al-Hariri og Khaterah Parwani.
Altid håner, spotter og latterliggør hun derimod danske muslimer, straks chancen byder sig. I stedet for at hjælpe med at løfte folk op, prøver hun konsekvent at holde dem nede.
For det andet - hun er kold som is over for flygtninge:
Støjbergs erklærede mål er at sikre, at så få flygtninge som overhovedet muligt kommer ind i Danmark - og at sikre, at så få af dem, der alligevel 'slipper ind', får lov at blive.
Endnu mere usympatisk er det imidlertid, at hun er kold som is over for de skæbner, som på grund af krig, forfølgelse og fattigdom flygter fra Afrika, Mellemøsten og Nærøsten.
Der går en lige - og ubehagelig - linje fra hendes indrykning af skræmmeannoncer i mellemøstlige medier over den tåbelige insisteren på at indespærre flygtninge i kolde teltlejre i Thy til hendes instruks om at splitte ægtepar ad. Bliv væk, råber hun.
For det tredje - hun tror slet ikke på integration:
Støjberg er som bekendt både udlændinge- og integrationsminister, men, som hun også selv har indrømmet, så er det reelt kun den første del af arbejdet, der optager hende.
Sagen er, at hun slet ikke tror på integration - og, fy for pokker, da slet, slet ikke på det multikulturelle samfund. Hun afskyr alt fra piger med tørklæde over alle imamer til ethvert tilløb til accept af andre højtider end de kristne.
Hun ønsker - og det har hun sagt mange gange - ikke integration, men 'assimilation'. Det betyder i sin egentlige forståelse, at man kun kan blive accepteret som ny dansker, hvis man frasiger sig egne normer og kulturer og omfavner alle traditionelle danske værdier. Man skal drikke bajere, spise røde pølser og elske kongehuset. Det er ikke nok - ifølge ministeren - at være demokrat.
For det fjerde - hun fejrer sin mangel på humanisme:
Det mest symbolske eksempel på Støjbergs usympatiske stil er selvfølgelig det rædsomme foto, hun lagde på Facebook af sig selv med en lagkage, som markerede stramning nummer 50 af udlændingeloven.
Bredt smilende 'fejrede' hun sin inhumane politik - og dybt stødende fremstod hun som en person, der nød, at hun kunne hindre børn og voksne på flugt i få hjælp.
Tænk engang at vi er nået dertil i vores engang så humanistiske land, at vi har en minister, som holder fest, når vi lukker døren til klodens udsatte.
For det femte - hun skaber kun problemer; løser ingenting:
Den måde, som Støjberg agerer på, er katastrofal for sammenhængskraften i vores samfund. Hun graver grøfter dagen lang mellem 'dem' og 'os'. Aldrig, aldrig er hun den samlende figur, som bygger bro.
Når hun som en anden Trump opfinder sine egne fakta - som da hun helt grundløst angreb unge indvandrerdrenge på Nørrebro for lade være med at arbejde eller tage en uddannelse, selv om de rent faktisk netop var igang med det - så fremmer hun kløfterne.
Når hun igen og igen og igen forsømmer at fremhæve de utallige eksempler på gode forbilleder - den unge flygtningepige, der hurtigt lærte dansk; den midaldrende flygtningemand, der stabler varer i Netto - så skader hun den integration, som ville kunne gøre vores samfund stærkere og bedre.
På integrationsområdet er hun simpelthen en katastrofe. Hun løser ingen problemer. Hun skaber dem. Vi har så massivt brug for at få styr på dette område, men lige nu sker fremskridtene på trods af og ikke på grund af ministeren.
Konklusion:
Der er tusind grunde til, at det ville være bedst for Danmark, hvis Støjberg blev fjernet som minister. Sagen om adskillelsen af unge ægtepar er ikke nødvendigvis den rygende pistol, der kan få hende fjernet. Det politiske ansvar ligger hos statsministeren, der burde fjerne Støjberg, hvis han virkelig ønsker at opbygge et bedre Danmark.
Dette er et blog-indlæg og ikke et udtryk for Avisen.dk's holdning. Hvis du finder, at indlægget er æreskrænkende eller indeholder injurier, så send en mail til tip@avisen.dk.