Turist dræbt i Mali

En serie af bortførelser har ramt Mali i Vestafrika. Senest er en tysk turist blevet dræbt.
Det vestafrikanske land Mali er hærget af bortførelser.
Det vestafrikanske land Mali er hærget af bortførelser. Foto: Colourbox

Tre europæiske turister er blevet bortført, og en er dræbt af ukendte gerningsmænd i det vestafrikanske land Mali. Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge en lokal regeringskilde er den dræbte person tysker. De tre bortførte formodes at være fra Frankrig.

Episoden fandt sted i byen Timbuktu, hvor den dræbte tysker forsøgte at gøre modstand, da bortførerne gik til angreb.

Landet har på det seneste været plaget af flere hændelser, hvor islamister med tilknytning til al-Qaeda har angrebet og bortført vesterlændinge.

Onsdag blev to franske geologer bortført i byen Hombori på grænsen til Burkina Faso.

De islamistiske grupper er utilfredse med, at vestlige tropper fra blandt andet Frankrig er i landet for at støtte regering.

Kilde: BBC

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.