Sagen begyndte, da Turan i januar lånte sin bil til sin svoger, som kom til at køre ind i siden på en ældre mand - uden der skete noget alvorligt.
Svogeren påtog sig med det samme skylden og udvekslede telefonnumer med den ældre mand. Det viste sig imidlertid at det kun var svogeren, der havde givet sit telefonnummer. Den ældre mand havde ved en fejl givet sit kørekortnummer, og derfor ringede Turan senere til politiet for at spørge, om han kunne få nummeret på manden.
Politiet ringede kort efter tilbage på Turans forespørgsmål, men Turan nåede ikke telefonen, og istedet indtelefonerede politiet så en besked til Turan på telefonsvaren.
Problemet var bare, at politiet glemte at lægge deres eget telefonrør på, da beskeden var talt ind. Og derefter omtalte de konsevkent Turan som en »abekat«, en perker« og en svindler, der ville snyde den ældre. Også selvom de indså, at Turan selv havde meldt sagen til forsikringsselskabet.