Tunge lastbiler må igen køre til Sverige

Fra 4. september kan tungere danske lastbiler igen kører til og gennem Sverige.

En afgørelse ved den svenske højesteret i juli har betydet, at tungere danske og andre udenlandske lastbiler ikke måtte køre til og gennem Sverige.

Torsdag ophævede den svenske regering imidlertid betydningen af domstolens afgørelse ved at ændre en såkaldt trafikforordning.

De udenlandske lastbiler på over 40 ton kan igen køre ind i Sverige fra 4. september.

Det oplyser den svenske infrastrukturminister, Catharina Elmsäter-Svärd, i en pressemeddelelse.

- Jeg er glad for, at vi har lykkedes med at finde en løsning på så kort tid, siger den svenske minister.

Det kommer til blive økonomisk og miljømæssigt forsvarligt, forsikrer hun.

Den danske transportminister, Henrik Dam Kristensen (S), er også glad for, at tunge køretøjer og modulvogntog igen kan passerede grænsen til Sverige. Han tog kontakt til sin svenske kollega, så snart han hørte om problemet, oplyser han.

- Jeg er meget tilfreds med, at der er fundet en hurtig løsning på problemet, så trafikken igen kan komme i gang. Alt andet ville være helt urimeligt, siger Henrik Dam i en pressemeddelelse fra en rejse til Grønland.

Torsdagens beslutning i den svenske regering betyder, at vogntog på op til 25 meter i længden og med en vægt på op til 54 ton igen kan køre til Sverige. For modulvogntog vender Sverige tilbage til en vægtgrænse på 60 ton.

Foruden transporter til selve Sverige den nye beslutning betydning for transporter, som bruger Sverige som transitland.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.