Der lyder ros til Tunesien for landets ny demokratiske grundlov fra flere vestlige ledere.
Nu da forfatningen er vedtaget, vil en overgangsregering om få dage afløse dén koalitionsregering, som ledes af det islamiske parti Ennadha i det nordafrikanske land, hvor det arabiske forår blev skudt i gang.
Den nye regering skal føre tuneserne til stemmeurnerne, så de senere i år kan vælge et parlament og en ny præsident.
Med grundloven bliver Tunesien et forbillede for andre arabiske lande, mener den tyske udenrigsminister Frank-Walter Steinmeier.
- Tunesien har vist verden, at det er muligt at gøre ægte fremskridt mod demokrati, retsstat, tolerance og menneskerettigheder, siger Steinmeier ifølge nyhedsbureauet dpa.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, kalder forfatningen en "en historisk milepæl" og et forbillede for lande, som søger reformer.
To års arbejde med grundloven har afsløret en dyb kløft mellem det største parti Ennahda og den sekulære opposition i Tunesien.
Udenrigsminister Holger K. Nielsen (SF) hæfter sig dog ved, at regeringen nu viger pladsen for en overgangsregering.
- Det er ret enestående, at en demokratisk valgt regering viger pladsen for en overgangsregering frem til et nyt valg. Man skal desværre se langt efter sådanne eksempler i regionen, siger Holger K. Nielsen i en pressemeddelelse.
- Vilkårene for demokratiske forandringer i Mellemøsten og Nordafrika er barske, men de er ikke umulige. Det har udviklingen i Tunesien vist os. At bygge nye institutioner og en demokratisk kultur tager tid. Det ved vi fra vores egen historie, siger udenrigsministeren.
Det arabiske forår tog sin begyndelse i Tunesien, da en ung gadesælger i en provinsby 17. december 2010 satte ild til sig i protest over myndighedernes chikane og overgreb.
Begivenheden antændte et folkeligt oprør, som tvang den mangeårige diktator, Zine al-Abidine Ben Ali, i eksil. Branden bredte sig til Libyen og Egypten, hvor Muammar Gaddafi og Hosni Mubarak siden også blev afsat.
/ritzau/