TTH Holstebro fortsætter sin gode sæsonstart i Herre Håndbold Ligaen.
Søndag hentede vestjyderne den tredje sejr af tre mulige, da det blev en sikker sejr på 34-24 hjemme over Ribe-Esbjerg, der ellers fik en fremragende begyndelse på kampen.
Gæsterne bragte sig foran 5-2, inden Peter Balling og co. vågnede op.
Så var der til gengæld også dominans fra TTH Holstebro, som med fire scoringer på stribe gik til pause med en føring på 16-10.
Hjemmeholdet indtog fortsat den toneangivende rolle i anden halvleg, og flere gange var TTH Holstebro foran med 12 mål.
Det endte med en sejr på ti mål, og TTH Holstebro ligger i toppen af ligaen sammen med GOG Håndbold, der også har seks point.
TTH Holstebro topper ligaen på en bedre målscore end fynske GOG.
Ribe-Esbjerg står noteret for to point efter de første tre kampe i Herre Håndbold Ligaen.
Tidligere søndag vandt Skanderborg Håndbold 29-25 ude over Lemvig-Thyborøn Håndbold.
Østjyderne tjente dermed de første to point i sæsonen, mens Lemvig-Thyborøn har et enkelt point.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.