Den britiske indenrigsminister Jacqui Smith meddelte onsdag aften, at trusselsniveauet i Storbritannien nu er sænket fra kritisk til alvorligt . Det skriver BBC.
Beslutningen om at sænke niveauet kommer efter, at britisk politi har anholdt otte mistænkte i terrorsagerne i London og Glasgow.
Ifølge Jacqui Smith har myndighederne baseret deres beslutning om at sænke niveauet udfra de seneste efterretninger. Der er ifølge ministeren ingen informationer om at et angreb er nært forestående, men hun understregede samtidig, at det ikke var ensbetydende med, at den overordnede trussel var forvsundet.
Indenrigsministeren opfordrede derfor den britiske befolkning til fortsat at være ekstra opmærksom.