En af Donald Trumps vigtigste mærkesager i valgkampen op til præsidentvalget var, at han ville indføre told på varer produceret uden for USA.
Særligt kinesiske varer vil blive ramt hårdt med en told på 60 procent, mens varer fra andre lande får lagt mindst 10 procent oven i prisen, når de rammer amerikansk jord.
Målet er både at skaffe penge til skattelettelser og samtidig gøre amerikanske varer mere attraktive og på den både skabe vækst og arbejdspladser.
Men Trumps valgløfter strider med meget af den teori, som økonomer arbejder efter og har gjort i mange år. Det forklarer Philipp Schröder, der er professor ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet, og som forsker i nationaløkonomi.
- I den økonomiske teori har man i mere end 200 år brugt begrebet komparative fordele.
- Teorien går ud på, at et land har en gevinst af at satse på de varer, som man er relativt bedst til at producere i forhold til resten af verden, og så må man importere dem, hvor andre lande kan gøre det bedre og billigere.
- Det er hele fundamentet for globaliseringen, der går ud på, at handel ikke er et nulsumsspil, men faktisk kan være win-win for begge parter. Og det er den logik, som Trumps toldpolitik ikke tager højde for, siger Schröder.
Han afviser ikke, at toldmure kan være nødvendige og formålstjenlige
- Der kan sagtens være gode grunde til at beskytte bestemte sektorer i en periode.
- Vi har et aktuelt eksempel, hvor Kina dumper elbiler ind på det europæiske marked, og hvor EU lægger told på disse biler for ikke at ødelægge den europæiske bilindustri.
- Men Trump taler jo om en generel told på alle varer fra bestemte områder, og dem er det svært at finde belæg for i den økonomiske teori, siger professoren.
Han forventer, at amerikanerne vil mærke en negativ effekt af en toldmur mod Kina.
Det sker med baggrund i forskning, der har undersøgt effekten af, at Kina i sin tid blev optaget i verdenshandelsorganisationen WTO.
- Pludselig kunne amerikanerne købe billigere varer, og amerikanske virksomheder kunne i højere grad specialisere sig i at producere bestemte varer, hvilket gjorde dem mere konkurrencedygtige.
- Det har givet en gevinst i amerikanernes realindkomst på mellem 5 og 10 procent, som man altså risikerer at sætte over styr igen, hvis man helt ser bort fra Kina som handelspartner, siger Philipp Schröder.
/ritzau/