Endnu et medlem af præsident Donald Trumps stab har forladt Det Hvide Hus efter beskyldninger om hustruvold.
David Sorensen, der har fungeret som taleskriver for Trump, træder tilbage, efter at hans ekskone har anklaget ham for vold.
Jessica Corbett siger til Washington Post, at Sorensen i deres knap tre år lange ægteskab udsatte hende for fysiske og følelsesmæssige overgreb.
David Sorensen afviser beskyldningerne.
Onsdag mistede Trump en anden medarbejder på samme konto.
Stabssekretær Rob Porter forlod stillingen, efter at to af hans tidligere hustruer offentligt beskyldte ham for fysiske og psykiske overgreb.
/ritzau/