Donald Trump har fundet den person, som han vil have til at overtage posten som vicesherif i det amerikanske forsvarsministerium.
Det Hvide Hus skriver i en meddelelse, at Trump vil pege på Patrick Shanahan, som er vicedirektør for en hovedafdeling hos flyproducenten Boeing.
Shanahan er præsidentens bud på jobbet som nummer to i forsvarsministeriet, hvor general Jim Mattis er chefen.
Trumps regering har også fundet en politisk toprådgiver til forsvarsminister Mattis. Det skal være David Joel Trachtenberg, som leder et sikkerhedsfirma.
Yderligere to personer er nomineret til topposter i forsvarsministeriet.
Boeing er storleverandør til forsvaret. Blandt andet leverer producenten kampfly og kamphelikoptere. Også Air Force One, præsidentens fly, produceres hos Boeing.
Trump har sagt, at den næste Air Force One ikke skal være så dyr, som det har været planlagt.
Shanahan skal erstatte Robert Work, som har siddet på posten siden 2014, da Barack Obama var præsident.
/ritzau/Reuters