Det er næppe tilfældigt, at USA's præsident, Donald Trump, forsøger at få sin ordkrig med Danmark til at handle om Danmarks forsvarsudgifter, vurderer seniorforsker ved Center for Militære Studier Kristian Søby Kristensen.
Efter flere udfald mod statsminister Mette Frederiksens (S) respons på tanker om en amerikansk overtagelse af Grønland, kom USA's præsident, Donald Trump, onsdag med et angreb på det danske forsvarsbudget.
Dels er diskussionen, om hvorvidt europæiske lande som Danmark bruger nok penge på forsvar, en af alliancens ældste. Dels er det et område, hvor Trump kan pege på en politisk aftale, som Danmark umiddelbart ikke ser ud til at overholde.
- Siden 1949, hvor Nato opstod, har der været et amerikansk pres på europæerne for at få dem til at spytte nogle flere penge i kassen, siger han.
- I 2014 lykkedes det Obama at få de europæiske ledere til at skrive under på en politisk erklæring, hvor de siger, at de vil arbejde hen imod at bruge to procent af deres bnp på forsvarsudgifter i 2024.
- Det er der en lang række lande, der har værget sig lidt ved. Heriblandt Danmark. De nuværende danske planer indikerer, at det danske forsvarsbudget nok ikke vil være meget højere end 1,3 procent.
- Så Donald Trump har en pointe i, at Danmark ikke ser ud til at være i stand til at leve op til den politiske aftale, som stammer fra 2014.
Blandt andet tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) har blandt andet på Twitter anført, at Danmark har bidraget på mange andre måder. Han henviser blandt andet til, at danske soldater deltog i Afghanistan-krigen.
Ifølge Kristian Søby Kristensen er et andet argument ofte, at bnp-målet ikke har nogen forbindelse til alliancens militære behov eller trusler.
- Der er ikke nogen militær planlægningsproces bag det her tal. Det er et politisk tal, som er skabt for at lave et mål, som man relativt nemt kunne holde de europæiske Nato-allierede op på, siger han.
- Og så udskamme dem, som Donald Trump gør her, hvis de ikke gør.
/ritzau/