Donald Trump er i fuld gang med at udnævne de personer, der skal arbejde for ham, når han indtager Det Hvide Hus på mandag.
En af dem er Sylvester Stallone. Sammen med skuespiller-kollegerne Mel Gibson og Jon Voigt er det muskelpumpede actionman blevet udnævnt til særlig udsending i Hollywood. Det skriver Trump på sit eget sociale medie, Truth Social.
– Formålet er at bringe Hollywood, der de sidste fire år har tabt meget til udenlandske lande tilbage. Større, bedre og stærkere end nogensinde!. Disse tre vil være mine øjne og ører, og jeg vil gøre, hvad de foreslår. Det vil, ligesom USA selv, blive en ny gylden tidsalder for Hollywood, skriver den indkommende præsident.