En amerikansk delegation med præsident Donald Trumps svigersøn, Jared Kushner, i spidsen ankom mandag til Iraks hovedstad, Bagdad, for at drøfte offensiven mod Islamisk Stat (IS) i den nordirakiske millionby Mosul.
Det amerikanske forsvarsministerium meddeler, at Kushner er ledsaget af den amerikanske forsvarschef, Joseph Dunford, og minister for national sikkerhed, Tom Bossert.
- Kushner rejser på vegne af præsidenten for at udtrykke præsidentens støtte og forpligtelse over for Iraks regering og det amerikanske personel, der er engageret i kampagnen, hedder det i erklæringen.
Den amerikanskstøttede offensiv mod Mosul har Iraks hær i front. Den begyndte 19. februar og sigter på at tvinge IS ud af byen - den vigtigste højborg i Irak for IS.
Det er Jared Kuschners første besøg i Irak, efter at Trump i januar udnævnte ham til højtstående rådgiver.
Kuschner er gift med Trumps datter Ivanka Trump, der også er rådgiver for præsidenten.
/ritzau/dpa