Brandon Bernard døde natten til fredag. Han blev i 1999 dømt for mord, og i nat blev straffen fuldbragt: Han blev henrettet ved hjælp af en dødelig indsprøjtning i sit fængsel i Indinana.
Dermed blev den 40-årige mand den første i en håndfuld fanger på dødsgangen, der kommer til at miste livet, inden Donald Trump træder tilbage som præsident den 20. januar. Endnu fire henrettelser er nemlig planlagt.
Alle de dømte er dømt på føderalt niveau – altså ikke de enkelte delstater. Og hvis alle fem henrettelser finder sted som planlagt, vil Donald Trump være den præsident, der har været ansvarlig for flest føderale henrettelser i mere end 100 år. De to sidste henrettelser er planlagt til den 14. og 15. januar – blot en uge før, Donald Trump forlader Det Hvide Hus.
Afgående præsidenter har ellers de seneste 131 år afholdt sig fra at eksekvere dødsstraffe de seneste 131 år. Men altså ikke Trump. Og hvis henrettelserne eksekveres, har staten taget livet af 13 dødsdømte fange på et halvt år.
Brandon Bernard er den yngste, der nogensinde er blevet henrettet på føderalt niveau. Han blev dømt for to mord, og han brugte sine sidste ord til at undskylde overfor ofrenes familier.
Henrettelsen har skabt opstand i USA, hvor titusinder har protesteret over den. Modsat benyttede ofrenes familie lejligheden til at takke Trump og justitsminister William Barr.
Brandon Bernard blev henrettet i nat. Foto: Ritzau Scanpix