Republikaneren Donald Trump, der er favorit til at blive sit partis præsidentkandidat, trækker fredag lidt i land, efter at han for nylig forsvarede tortur af terrormistænkte.
- Jeg forstår, at USA er bundet til love og traktater, og jeg kommer ikke til at beordre vores soldater eller andre i statens tjeneste til at bryde disse love. Jeg vil rådføre mig i sådanne sager, siger Trump i en udtalelse fredag.
- Jeg vil ikke beordre nogen soldat til at bryde loven. Det er klart, at jeg som præsident lige som alle andre amerikanere vil være bundet af loven. Og jeg vil leve op til forpligtelserne, siger Trump.
Under en debat mellem de republikanske kandidater torsdag sagde Trump, at han ønsker, at der gennemføres den særlige form for vandtortur kaldet waterboarding ved afhøringer af terrormistænkte - og endda hårdere torturmetoder.
Præsident Barack Obama forbød waterboarding i 2009.
Fredagens erklæring fra Trump kommer, efter at en række ledende politikere i Det Republikanske Parti i et åbent brev har sagt, at de er imod Trumps kandidatur.
De siger, at han er uegnet til præsidentposten og henviser blandt andet til hans udtalelser om tortur.
Trump meldte fredag afbud til en vigtig og prominent konservativ konference, hvilket vakte harme hos en del af hans partifæller.
Trump siger, at han har meldt afbud til at tale ved organisationen CPAC's konference, der normalt er et vigtigt stop for håbefulde præsidentkandidater. Trump begrunder afbuddet med, at han i stedet vil tale ved valgmøder i Kansas og Florida op til vælgermøder - såkaldte caucuses - i de to delstater.
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.