Skrøbelig del af Vikingeskibsmuseet i Roskilde bliver på liste fremhævet som en mesterlig idé.
Vikingeskibshallen, som er en del af Vikingeskibsmuseet i Roskilde, er så god arkitektur, at bygningen nu kommer på listen over de 100 mest væsentlige og repræsentative betonbygninger i Europa fra det 20. århundrede.
Det skriver Politiken.
I 2018 blev en fredning af bygningen fra 1998 ophævet efter museets eget ønske. Og en nedrivning af bygningen bliver diskuteret herhjemme.
Bag anerkendelsen af bygningen som europæisk kulturarv står det EU-støttede forskningsprojekt Innova Concrete.
Det består af 29 forskningsinstitutioner, bevaringsorganisationer og virksomheder.
- Bygningen er et strålende eksempel på et museum med et meget præcist formål. Det var en mesterlig idé at bygge denne struktur i vandkanten til resterne af de skibe, der blev fundet i fjorden, siger Chicago-arkitekt Gunny Harboe til Politiken.
Han er præsident for den videnskabelige komité i organisationen Icomos, som er en af de 29 partnere i betonprojektet.
- Det overraskende for mig er, at Danmark, som vi alle ser som et kyndigt og meget fremsynet land, når det kommer til at tage vare på kulturarven, først freder denne bygning. Men siden affreder den igen.
- Den bliver altså ikke mindre væsentlig af at blive pillet af fredningslisten i et politisk spil 20 år senere, siger Gunny Harboe.
Vikingeskibshallen er den ældste del af museet og åbnede i 1969. Den er tegnet af arkitekt Erik Christian Sørensen og er bygget som en stor montre omkring de fem vikingeskibe fra Skuldelev i Roskilde Fjord.
I 1998 blev bygningen fredet. Den har dog vist sig at være skrøbelig, og tilstanden på de i forvejen svækkede facader samt taget er blevet yderligere forværret af de senere års stormfloder.
Derfor søgte museet i 2016 om at få ophævet fredningen af Vikingeskibshallen. Affredningen blev først afvist i 2017 af Slots- og Kulturstyrelsen, men senere godkendt af Kulturministeriet.
På Vikingeskibsmuseet i Roskilde ledte direktør Tinna Damgård-Sørensen an i bestræbelserne på at få bygningen affredet.
Hun synes, det er en fin hæder til bygningen. Men den ændrer ikke noget ved, at bygningen ikke kan reddes, som den er i dag.
- Vi mener ikke, at bygningen er i stand til at beskytte de skibe, der står indeni den. Jeg er også ærgerlig over, at det er kommet dertil. Men det er desværre bare en realitet, siger Tinna Damgård-Sørensen til Ritzau.
/ritzau/