Muslimske kvinder, som går med tørklæde, og siger de gør det frivilligt, kan sammenlignes med prostiturede, som siger, at de elsker deres fag og er frie kvinder, som gør hvad de vil.
Det mener udenrigsordfører for Dansk Folkeparti Søren Espersen.
Sammenligningen fandt sted tirsdag i radioprogrammet Debatten på P1.
Krækende og respektløst
Hos Socialdemokratiet ser man Søren Espersens udtalelse som både krækende og respektløs.
- Jeg synes, det er en kræknende sammenligning. Det er fair nok at have en debat om tørklæder, som der mange holdninger til. Men jeg synes simpelthen ikke, at han kan være bekendt at drage den sammenligning, siger politisk ordfører Henrik Sass Larsen.
Selv om Dansk Folkeparti er kendt for at have en hård retorik, er han alligevel overrasket over Søren Espersens sammenligning af prostiturede og tørklædeklædte kvinder.
- Jeg er altså ellers ikke ømskindet normalt, men det her, synes jeg bare ikke, er i orden, siger Henrik Sass Larsen og kalder Søren Espersens udtalelser respektløse.
Mangler saglige beviser
Hos Det Islamiske Trossamfund ser talskvinde Bettina Meisner sammenligningen som en tilsvining.
- Jeg står tilbage og tænker, om man virkelig noget dertil, hvor man skal svine hinanden til. Det må være fordi, de mangler saglige beviser for at få deres sag igennem. Ikke spor andet, siger Bettina Meisner.
Hun undrer sig over den retorik, som Dansk Folkeparti mener, der skal til, men hun understreger, at det jo ikke er første gang, det er sket.