1.000 kvadratmeter indonesisk tropetræ uden et certifikat, der garanterer bæredygtig skovhugst, har lagt brædder til milliardrenoveringen af EU-Kommissionens hovedbygning i Bruxelles. Ifølge miljøorganisationen Greenpeace erkender kommissionen, at tropetræ fra Indonesien er brugt, skriver Ritzau.
»Det er forkasteligt, at kommissærerne vandrer rundt på resterne af en af de mest værdifulde skove på jorden, mens de samtidig fører en større kampagne om behovet for at standse tabet af arternes mangfoldighed,« siger Sebastien Risso fra Greenpeace.
EU-Kommissionen havde ellers lovet ikke at bruge træ fra skove, der har været udsat for strandhugst. Rovhugst i Indionensien truer blandt andet orangutangernes leveområder.