Den kroatiske serve-kanon Ivo Karlovic blev endestation for Roger Federer ved Masters-turneringen i Cincinnati.
Med server over 230 km/t. tævede den over to meter høje Karlovic sig i gennem Federers ellers stærke bolværk. Efter tre tætte sæt måtte Federer bøje sig for overmagten med cifrene 6-7, 6-4, 6-7.
Og Karlovic er måske ikke den eneste, som Federer må bøje sig for i denne uge. Schweizerens overmand i både French Open og Wimbledon, Rafael Nadal, kan med en turnerings-sejr i Cincinnati overtage den øverste plads på verdensranglisten.
En plads som Roger Federer ellers har haft i imponerende 235 uger i træk. Det har ingen anden præsteteret.
Natten til i dag tog Rafael Nadal første skridt mod titlen som verdens bedste, da han slog tyske Tommy Haas med 6-4, 7-6. I kvartfinalen møder den 22-årige spanier Nicolas Lapentti.