Trods kritik om uklarhed fra en lang række aktører fastholder justitsminister Peter Hummelgaard (S), at regeringen foretager "en nålestiksoperation" med sit lovforslag, der skal forbyde at brænde eksempelvis koraner af.
- Det synes jeg helt bestemt. Jeg er med på, at der er meget debat om det, og det har jeg meget stor respekt for.
- Men vi må også erkende, at det er meget, meget få promiller af det danske samfund og vores samfundsliv, der overhovedet bliver berørt af det her, siger Peter Hummelgaard.
Men regeringen vil nu "forsøge" at være "mere præcis" i lovforslagets bemærkninger, så der ikke er "en masse usikkerhed og tvivl", lyder det.
Høringsfristen for lovforslaget var fredag. Flere har benyttet sig af muligheden for at give deres syn på regeringens lovforslag.
Centrale aktører som Advokatrådet, Politiforbundet og Foreningen af Offentlige Anklagere har alle i høringssvar kritiseret lovforslaget.
Eksempelvis mener Politiforbundet, at der mangler en egentlig rettesnor for, hvad en "utilbørlig behandling" er af en religiøs genstand.
- ... det fremgår ikke nogetsteds, om utilbørlig behandling skal vurderes ud fra en almen opfattelse af, hvad der i en bred kreds opfattes som nedsættende eller forhånende, eller om handlingerne (også) skal vurderes i lyset af den opfattelse, som måtte gøre sig gældende inden for den enkelte trosretning, skriver forbundet i sit høringssvar, som Politiken beskrev for knap to uger siden.
Dengang lød det fra justitsministeren til avisen, at han lyttede til "de input, som Politiforbundet og andre måtte have".
Nu lyder det igen, at der lyttes til bemærkningerne, og kritikken tages seriøst. Men Peter Hummelgaard er "heller ikke helt enig i den kritik", der kommer fra Politiforbundet.
- Vi beskriver meget klart i lovforslagets bemærkninger, at med utilbørlig behandling så mener vi ret beset, at man ødelægger eller tilsøler noget på en nedsættende og forhånende måde. Det er jo kernen af det. Så jeg er ikke helt enig i, at der skulle være så stor tvivl om, hvordan det skal forstås, siger han.
Peter Hummelgaard påpeger, at politifolk hver dag foretager skøn.
- Jeg tror, at der er væsentlige steder i straffeloven, hvor politifolk skal foretage meget bredere skøn, end om hvorvidt nogle ødelægger en religiøs genstand af væsentlig betydning på en forhånende eller nedsættende måde.
Også kunstnere er særdeles kritiske over for lovforslaget. Onsdag var 388 danske kunstnere, forfattere og samfundsdebattører underskrivere på en protest i Berlingske.
De kalder blandt andet lovforslaget for et "øksehug i ytringsfriheden".
- Jeg tror på den ene side, at vi selvfølgelig gerne vil forsøge at være endnu mere præcise i lovforslagets bemærkninger, siger Peter Hummelgaard.
- På den anden side tror jeg også, at vi bare må erkende - kunsten skal jo både være grænsesøgende og grænseoverskridende, men forudsætningen for det er også, at der eksisterer grænser, ligesom der gør på alle mulige andre punkter.
Han nævner som eksempel provokunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaard, der har fået en straf på et års ubetinget fængsel for hærværk mod et maleri af Asger Jorn.
- Pointen er, at vi ikke kan lave en undtagelsesbestemme, hvis bare man kalder sig kunstner.
Videre pointerer Peter Hummelgaard, at "mange" af de eksempler, han har set, hvor kunstnere kunne være bekymrede for, om deres værk er omfattet af lovforslaget, efter hans "bedste overbevisning overhovedet ikke er omfattet".
Rigspolitiet har ifølge Justitsministeriet oplyst, at der fra 21. juli til og med 19. september i år har været anmeldt over 340 demonstrationer med bog- eller flagafbrændinger i Danmark.
/ritzau/