Forbrugerrådet Tænk mener ikke, at de indgreb, som skulle sikre forbrugere mod dyre og uovervejede lån, virker. Den konklusion kommer rådet til på baggrund af blandt andet historier om psykisk syge, der låner knap 100.000.
Det skriver Politiken tirsdag.
Avisen fremhæver et eksempel på en pige ved navn Laura Christina. Hun har lånt knap 100.000 kroner.
Hun købte en masse tøj og derefter en kaffemaskine til 2000 kroner, der på grund af renter og gebyrer ville ende med at koste hende 7500 kroner.
Maskinen blev leveret til døren - på det bosted for psykisk syge, hvor hun bor.
- Så knækker filmen altså, siger pigens far, Peter de Medici til Politiken,
Landsforeningen Sind bekræfter, at pårørende ofte henvender sig med psykisk syge, der har pådraget sig en dårlig økonomi.
Det siger landsformand Knud Kristensen, der over for Ritzau kalder det "uanstændigt". Han giver to eksempler på grupper, der ikke kan tage vare på tilbud om lån og kreditter.
- Hvis man lider af skizofreni, kan man leve i en helt anden verden uden nogen erkendelse af, hvilke muligheder man har for at betale lånene tilbage, siger Knud Kristensen til Ritzau.
- Hvis man lider af mani, kan man være underlagt en købetrang, der er hinsides al fornuft.
Han foreslår, at psykisk syge forbrugere kan registrere sig frivilligt hos kreditoplysningsbureauer, så de ikke i deres sygdom kan optage lån, de ikke har en chance for at betale tilbage.
Politikens eksempel får Forbrugerrådet Tænks formand, Anja Philip, til at konkludere, at indgreb for at sikre sårbare forbrugere ikke virker.
- Det er fortsat et marked, der ikke fungerer ordentligt, med urimelige produkter, man alt for hurtigt kan optage.
- Og med renter og omkostninger, der er helt uigennemskuelige for kunderne, siger hun til Politiken.
Forbrugerrådet Tænks egen undersøgelse fra i år viser, at hver fjerde dansker har prøvet at optage et forbrugslån fra et finansieringsselskab, og at 31 procent af dem har fortrudt.
- Der er en rigtig stor risiko for, at folk kommer til at optage lån, de ikke har mulighed for at betale tilbage. Det kan sende folk på en deroute, hvor gælden hurtigt vokser til det mange-dobbelte, siger Anja Philip til Politiken.
/ritzau/