En stor del af regeringens upopularitet skyldes afskaffelsen af store bededag, hvilket statsminister Mette Frederiksen (S) erkender, at hun undervurderede modstanden af.
Men dagen vil ikke blive genindført som fridag, selv om regeringen tre gange har opjusteret udsigterne til, hvor mange ekstra penge der er i statskassen frem mod 2030.
- Det er rigtigt, at der er et råderum, som ikke er udmøntet endnu. Jeg vil tro, at der kommer rigtig mange idéer til, hvordan vi kan bruge pengene.
- Det, vi i regeringen er optaget af her og nu, er at lave en god aftale med landets kommuner og regioner, siger hun under en pause i afslutningsdebatten.
Siden afskaffelsen af store bededag i 2023 har Finansministeriet opjusteret det økonomiske råderum med over 30 milliarder kroner i alt.
En del af pengene er allerede blevet afsat, men der er stadig en del milliarder kroner på kistebunden, som ikke er afsat.
Det økonomiske råderum blev opjusteret to gange i 2023, og det skete igen i sidste uge.
Selv om det er en god nyhed, at der er 11,25 milliarder kroner ekstra i statskassen, blev det meldt ud sent fredag eftermiddag i en pressemeddelelse i stedet for et pressemøde som tidligere.
Regeringen ønsker selv at bruge 4,1 milliarder kroner på borgernes "nære velfærd" i aftalen om næste års økonomi for kommuner og regioner.
Det efterlader omkring 7 milliarder kroner, som endnu ikke er afsat.
- Det er rigtigt, det er en politisk prioritet, som jeg står på mål for, siger Mette Frederiksen.
Onsdag er der den traditionsrige afslutningsdebat i Folketinget, hvor statsministeren erkendte, at hun undervurderede modstanden af at afskaffe store bededag som en fridag.
Men når nogle partier ønsker at genindføre dagen som en fridag, skal de selv finde pengene til det, lød det.
- Så kommer der også en dag, hvor hvert parti må svare på, om man vil genindføre store bededag. Hvor de tre milliarder, som det koster, så skal tages fra, lød det i Folketingssalen.
En Voxmeter-måling for Ritzau viste i april, at to ud af tre adspurgte mener, at store bededag bør genindføres.
Ud over de tre regeringspartier - Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne - stemte De Radikale for.
Erkendelsen får hende ikke til at ændre mening, sagde hun efter debatten til journalister.
- Vi kan ikke altid være enige om alting, siger hun.
/ritzau/