Medmindre du er bonde eller har en have, som stadig har brug for regn, så er det ikke en munter søndag, som venter os.
Det vil regne det meste af dagen, og temperaturerne vil ligge på mellem 10 og 14 grader.
Der er lige nu et regnvejr over os og endu et, som driver ind fra sydvest. Det kan sammenlagt give mellem 10 og 20 mm nedbør. Mest på Sjælland.
Og blandet med en til tider frisk og ved kyster hård vind fra sydvest, ja – så kan man godt finde sydvesten frem.
I Vestjylland kan solen måske lige komme på besøg en time eller to sidst på dagen som eneste lyspunkt i denne vejrudsigt – medmindre man som sagt er bonde.