Hvad er en god Melodi Grand Prix-sang?
- Der findes ikke længere en gylden formel for en god Grand Prix-melodi. I 80 erne var det den samme type sang, der altid vandt, men nu er det helt anderledes. Men et godt omkvæd og noget, folk kan nikke genkendende til, er altid et godt sted at starte. Selv er jeg af den gamle skole, så for mig er Birthe Kjærs Vi maler byen rød og de gamle Kirsten og Søren-sange stadig som fantastiske Grand Prix hits.
Hvad synes du om de nye toner i Melodi Grand Prix?
- Det er helt klart en god idé at ryste posen. Sidste år var et rigtig godt bud på, at man kan forny Melodi Grand Prix uden at give slip på ånden. Det var fedt at se så forskellige sangere som Stig Rossen og DQ på scenen. Det er det samme i år.
Hvilke fordomme har du mødt som Melodi Grand Prix-deltager?
- Alle har en mening om Melodi Grand Prix. Jeg har mødt mange, som ikke syntes, at Grand Prix var særlig cool, men som alligevel så det.
Trine Jepsen fik sit gennembrud i 1999, da hun vandt Dansk Melodi Grand Prix sammen med Michael Teschl med sangen Denne Gang . Hun deltog igen i 2006 sammen med Christian Bach med sangen Grib mig .