I aften kan det være, at sex-termometeret får et nøk op ad i varmegraderne på paradis-hotellet.
Kasper får nemlig et frækt tilbud, der sagtens kunne få temperaturen til at stige. I hvert fald under lagenet.
Ifølge B.T. har han i aften muligheden for en vaskeægte trekant med de to paradiso-duller Tammie og Samanta.
Kasper danner til dagligt hotel-par med Tammie, men i aften vil hun altså gerne dele sin mandlige partner med sin gode veninde.
Der er kun en uge til finalen, og nerverne hænger uden på de veltrænede solbrune kroppe. Derfor er alliance-dansen for alvor gået ind i sin afgørende fase, og med Kaspers indbydelse til "ménage à troi" ser det ud til, at alle kneb gælder.
Om Kasper vælger at takke ja til de to ungmøers frække tilbud, kan ses i aften, når endnu et afsnit af TV 3's kærligheds- og intrigedrama løber over skærmen.