Det er lykkes både kommuner og regioner at overholde budgetterne for sidste år og dermed undgår kommunerne en økonomisk straf. Det viser tal fra Danmarks Statistik tirsdag aften.
De foregående to år er der ellers blevet brugt for meget på at bygge og renovere ting som skoler, veje og plejehjem, mens budgetterne for service er blevet overholdt.
Kommunerne brugte sidste år 1,1 milliarder kroner mindre end budgetteret på den offentlig service af borgerne. Der blev også brugt 0,1 milliarder kroner mindre end ventet på anlæg af veje og skoler.
Det skyldes formentligt, at det er muligt at straffe kommunerne, hvis de bruger for meget på service, men ikke hvis de overskrider budgettet for anlæg.
Landets kommuner har tidligere klaget deres nød og bedt om lov til at bruge flere penge på nye plejehjem, skoler og renovering af veje. Det er deres ømmeste punkt.
Det er budgetloven, der blev indført i 2012, der står i vejen for det. Den skal sikre en fornuftig styring af de offentlige finanser, så der ikke bliver brugt flere penge, end der reelt er.
Mens regeringen og dermed finansminister Nicolai Wammen (S) formentlig glæder sig over kommunernes overholdelse, så ser Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH, anderledes på det.
FH, der er en sammensmeltning af hovedorganisationerne LO og FTF, kritiserer budgetloven, som er skyld i, at kommunerne bruger mindre end muligt.
De kalder det et "underforbrug" og har regnet sig frem til, at frygten for økonomisk straf har fået kommunerne til at bruge cirka 24 milliarder kroner mindre på ni år, end de havde afsat i budgettet.
- Det gentagne underforbrug viser, at der er hårdt brug for, at politikerne reviderer budgetloven, når coronakrisen er ovre, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation, Arne Grevsen, i en pressemeddelelse.
Loven skulle have været revideret her i foråret, men er blevet udsat til næste folketingssamling på grund af coronakrisen.
I år har kommunerne helt ekstraordinært fået lov at bruge mere, end budgetloven normalt tillader.
Det skyldes coronakrisen og gælder udgifter til ekstra bemanding, ekstra rengøring og nye hygiejnefaciliteter og andet.
Sidste år blev rammen for service øget med 1,2 milliarder kroner.
Revisorerne i de danske regioner, hvis primære opgave er driften af sundhedsvæsenet, har også formået at holde budgetterne i år.
Regionernes udgifter til sundhed ligger cirka 0,2 milliarder kroner under det budgetterede. Der er i alt brugt 114,4 milliarder kroner på sundhed.
/ritzau/